Du kender sikkert til Frederiksberg Centret og Frederiksberg Have, men hvad skal du ellers se som turist på Frederiksberg? Vi guider dig til en god dag i byen. Også hvis du bare trænger til at være turist i egen by for en dag.

Omend du udforsker din egen by eller rent faktisk kommer udefra, så kan du nemt få en stor oplevelse ud af være turist på Frederiksberg. Med denne guide til en miniferie i området behøver du ikke engang planlægge noget selv.

Læs også: Trendsætterens store guide til Frederiksberg: Jeg elsker at opdage hemmelige bydele

Kunstinstallation i Cisternerne

Det er et af de allerfineste steder på Frederiksberg. Nede under jorden i Søndermarken ligger Cisternerne: Et tidligere vandreservoir. Der er stadig vådt nede i gangene, og temperaturen overstiger aldrig 17 grader – et perfekt sted til en lille sommerpause.

I dag fungerer Cisternerne som et museum med skiftende udstillinger. Er du turist på Frederiksberg i 2018, kan du se udstillingen In is the only way out af Jeppe Hein.

Læs vores artikel om udstillingen her: På årets udstilling i Cisternerne skal man slå mørket for at nå lyset

Årets udstilling i Cisternerne på Frederiksberg er med kunstner Jeppe Hein. Turist på Frederiksberg.
Foto: Anders Sune Berg

Kaffepause og human watching

Efter sådan en tur i undergrunden kan det være rart at blive varmet lidt op i solen på en af de mange, lækre kaffebarer. Det vrimler med dem her i området (vi elsker virkelig at drikke kaffe). Her anbefaler vi tre:

The Coffee Collective
En nørdet kaffebar, der ligger afsides på Godthåbsvej og har helt eget risteri. Her er masser af luft til at puste ud. Læs mere i vores anmeldelse af The Coffee Collective.

Den Go’e Kaffebar
Navnet siger lidt det hele: Du får bare en rigtig god kaffe her. Bønnerne er fra Papua Ny Guinea og nøje udvalgt af indehaveren. Læs mere om Den Go’e Kaffebar her.

Ipsen & Co.
Vi har ofte besøgt Ipsen & Co. på grund af den helt fortræffelige kaffe, og så har caféen det hyggeligste to go-vindue, hvis du vil have kaffen med på tur.

Læs også: Lokale guider: Her er vores yndlingssteder på Frederiksberg om sommeren

Picnic i Landbohøjskolens Have

Omgiv dig med smukke og sirligt plantede blomster i Landbohøjskolens Have, når du skal spise frokost. Køb eventuelt nogle italienske delikatesser fra Quattro Fontane Due på Falkoner Allé eller en pizza fra naboen, Forno a Legna, som er blandt de allerbedste pizzeriaer på Frederiksberg.

Hvis du er i et ekstra udforskende humør, så find Det Botaniske System, som er en lille park, der ligger gemt væk bag bygninger på Rolighedsvej. Den er også hemmelig for de fleste af de, der ikke er turist på Frederiksberg …

Læs mere: Skjulte perler: Her er Frederiksbergs hemmelige park

Parken ligger bag Landbohøjskolens gamle bygninger. Turist på Frederiksberg.
Det Botaniske System ligger bag Landbohøjskolens gamle bygninger. Foto: Lars Degnbol

Highstreet eller parisisk shopping

Gammel Kongevej bugner det med fede butikker (og der åbner hele tiden nye), og der er noget for enhver smag. Her kan du bruge en hel dag på at købe det ene lækre produkt efter det andet. Frederiksbergs highstreet heaven!

Er du mere til parisisk shopping og stemning, er det Værnedamsvej, du skal lægge vejen forbi, hvis du vil svinge dankortet. Her finder du fedt tøj, smukke blomster og masser af lækker mad.

Godthåbsvej er en overset shoppinggade som turist på Frederiksberg. Området her omkring blomstrer for tiden, der skyder nye butikker op og er proppet med bagere, caféer, nicheforretninger og tøjbutikker, som du også finder masser af, hvis du tager en afstikker, når du når ned til krydset ved Falkoner Allé.

W1 på Gammel Kongevej, herretøjsbutik. Turist på Frederiksberg
Herretøjsforretningen W1 menswear er netop åbnet på Gammel Kongevej. Foto: weFRB

Middag som turist på Frederiksberg

Der er spækfyldt med lækre madsteder på Frederiksberg, og der er fra ethvert køkken til enhver pengepung. Her anbefaler vi tre forskellige steder, men du kan også selv gå på opdagelse i vores voksende arkiv af artikler om mad på Frederiksberg.

En af de små haver
Der er ofte livemusik i de små haver på Pilestræde, og maden er klassisk dansk og lige, som den skal være. Der er god mulighed for at sidde udendørs i hyggelige omgivelser og godt selskab.

Sans Souci
Fransk forkælelse, der rammer alle sanser. Der er klassiske bistroretter på menuen til dig, der vil have en spiseoplevelse af de mere specielle.

Læs vores anmeldelse af Sans Souci her.

San Marco Junior
Lækker café og brasserie med et italiensk tvist. Her kan du også spise brunch i morgen.

Menuen her byder på noget for alle, så frygt ikke, hvis du har en kræsen veninde med på Frederiksberg-ferie.

Turist på Frederiksberg. Sans Souci mad.
Foto: Lars Degnbol

Er du mere til takeaway? Læs guiden Frederiksbergs bedste pizza? Her er fem gode pizzeriaer

Tørstig efter mere?

Slut af med en espresso martini på cocktailbaren 1897, der er opkaldt efter sit Frederiksbergske postnummer. En perfekt afslutning på en miniferie eller weekend som turist på Frederiksberg.