Det bliver alt for kedeligt, hvis man bare altid har sort tøj på og går i et med massen i det københavnske gadebillede, mener 27-årige Alexander Gisli Heimbürger, som weFRB.dk tog et par billeder af på hjørnet af Tullinsgade og Gammel Kongevej.

Drop kedelige farver som sort og grå. Og prøv i stedet at købe items i farver eller med print, som har lidt kant. Mænd må gerne turde langt mere i deres påklædning, end mange gør i dag.

Læs også: Streetstyle med Christian: “I virkeligheden er jeg nok kontorhipster”

Sådan lyder det fra Alexander Gisli Heimbürger, der blandt andet er vild med spraglede skjorter og farver i sin påklædning.

“I øjeblikket ser vi mange gule ting til mænd og print på både skjorter og trøjer. Det er fedt, for det bliver hurtigt alt for kedeligt, hvis man bar altid går i sort”, fortæller Alexander.

Han er til daglig butikschef i Soulland på Gammel Kongevej. Og så elsker han tøj.

“På mange måder er jeg et ret godt match med Soulland, for jeg kan godt lide spraglede skjorter. Der må godt ske lidt”, siger han.

StreetstyleFrederiksberg
Foto: Anders Reinholdt Jonssen

Og netop Soulland er i dag også en central del af hans outfit, som afspejler hans egen stil rigtig godt.

Læs også: Streetstyle med Johanne: Få lag på lag-stilen

“Min egen stil vil jeg beskrive som lidt fjollet. Jeg vil gerne med mit outfit afspejle, at jeg godt kan lide ting med kant. I dag har jeg et par farvede Soulland-sko på fra en tidligere kollektion, som jeg er vild med. Jeg fandt dem på et lagersalg til en ret god pris, og de er perfekte til det lidt omskiftelige vejr for tiden. Og så er mine bukser fra Carhatt. De laver generelt bukser med et virkelig godt fit til mig”, fortæller han.

Her kan du gå på opdagelse i hele Alexanders outfit:

Det har Alexander på

Sko fra Soulland til 1.500 kroner
Bukser fra Carhartt til 900 kroner
Skjorte med blomsterprint fra Soulland til 1.000 kroner

StreetstyleSoullandFrederiksberg
Foto: Anders Reinholdt Jonssen