Den skønne sveske har, udover sine gode næringsstoffer og sin gode smag, egenskaber, som gør at du kan spare på sukker, fedt og kalorier i dit bagværk. Og fastholde den fyldige skønne smag af hjemmebag. Mange bruger dadler i deres bagværk, men de har et højere sukkerindhold end svesker. Svesker er ideelle til at erstatte såvel sukker som fedt i både kager og brød i forhold til smag, og du kan samtidig reducere sukker- og fedtindholdet med op til 30 procent. Her får du fem gode grunde til at bage med svesker og to skønne kageopskrifter på havregrynsmuffins og anzac småkager.

Naturligt sukker erstatter frie sukkerarter
Svesker har en sød smag og indeholder kun naturligt forekommende sukkerarter. Svesker er ikke tilsat ’frie sukkerarter’. Frie sukkerarter er sukker, der er fjernet fra sin oprindelige kilde. Det er den type sukker, vi forbrugere bør indtage mindre af. Udskiftning af frie sukkerarter med sveskepuré i kageopskrifter kan reducere det samlede sukkerindhold i kagen med 30 %. Svesker giver også en mindre intens sødme end dadler på grund af deres 30 % lavere sukkerindhold og høje sorbitolindhold.

Ovenikøbet har svesker et lavt glykæmisk indeks på 29 – det betyder, at de frigiver energien forholdsvist langsomt. Derved tilfredsstiller de din trang til lækkerbiskner, men giver dig ikke den kortsigtede energi, hvorefter du går sukkerkold og hurtigt får trang til et nyt ’skud’ sukker.

Erstatter fedtstof, selvom de er fedtfri – men har fedts egenskaber til at øge smag
Sveskers naturlige ingredienser, såsom fibre og sorbitol, giver dem egenskaber, der minder om fedt og forbedrer smagen af dit bagværk. Uden at give dig en masse kalorier.
Svesker indeholder 3,3 gram fibre pr. 100 gram. I bagværk giver fibre luftbobler, der hjælper med at skabe et “løft” på linje med hævemidler som natron eller bagepulver, der frigiver kuldioxid under bagning. Resultatet af sveskens mange fibre er en let og luftig tekstur i dine kager og brød. Det narrer munden og kæler for dine smagsløg. Det føles som fx smør, og ikke som fiber, på vores tunger.

Holder på fugt
Selvom svesker er fedtfri, hjælper de både med at intensivere smagen fra andre ingredienser og med at holde på fugten. Det er særligt nyttigt til blødt bagværk. Svesker tilføjer og bevarer fugt og smag på grund af det meget høje indhold af naturligt forekommende sorbitol – en sukkeralkohol og et naturligt fugtighedsbevarende middel.

Øger holdbarhed via antioxidanter
Sveskers høje antioxidantniveau hjælper med at hæmme udviklingen af skimmel og forlænger holdbarheden af dit bagværk. På den måde kan du både begrænse madspild og spare omkostninger. Mange ved, at blåbær indeholder antioxidanter. Men svesker indeholder endnu flere. En undersøgelse foretaget af forskere fra Tufts University i Boston rangerede svesker som den råvare, der har den højeste antioxidant-kapacitet. Svesker indeholder både mangan, jern og plantefenoler, der fungerer som antioxidanter og hjælper med at beskytte cellemembraner mod frie radikaler – altså de molekyler, der får ting til at oxidere og gå i fordærv.

Naturligt æblesyreindhold forbedrer både sød og salt smag
Svesker indeholder æblesyre (1,1 gram / 100 gram), en naturlig smagsforstærker, der forbedrer fødevarens smag. Æblesyren i svesken kombineret med dens subtile sødme på grund af sukkersammensætningen (højt sorbitolindhold, lavt sakkaroseindhold) gør, at svesker er velegnede i både sødt og salt bagværk.

Havregryn- og sveskemuffins med blåbær

Muffins

Ingredienser:
Til 12 muffins skal du bruge:
60 gr. smør
250 gr. selv-hævende mel
1 spiseske natron
75 gr. lys muscovadosukker
100 gr. Sunsweet svesker, finthakkede
1 stort æg
200 gr. drænet græsk yoghurt
100 ml. kærnemælk (eller tilsæt citronsaft fra ½ citron til almindelig mælk)
75 gr. blåbær
25 gr. havregryn til pynt

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 180C og forbered muffinformene med muffinpapir. Smelt smørret i en lille gryde og lad køle.
I en stor skål blandes mel, natron og muscovadosukker – Tilsæt de finthakkede svesker ved at ryste skålen let, så ingredienserne blandes sammen. Tilføj det smeltede smør, æg, yoghurt og kærnemælk (eller din citronsyrlige mælk) og vend ingredienserne sammen så let som muligt. Tilføj blåbærrene til de kun akkurat er vendt ind i blandingen.
Fordel dejen med en is-ske eller en anden stor ske i de små muffinforme. Du kan med fordel anvende en spatel, for at få det sidste dej med fra skålen. Pynt med havregryn på toppen af alle muffins og bag dem i 20 minutter eller til de er gennembagte – det kan du tjekke ved at stikke en knivspids i midten; kommer den ud ren, er muffins klar. Når dine muffins er færdigbagt, skal de køle lidt. Server dem lune eller kolde, men de er klart bedst på dagen, hvor de er bagt.

Anzac småkager

Anzac Cookies

Ingredienser:
Til ca. 24 småkager skal du bruge:
100 gr. hvedemel
100 gr. lys muscovado sukker
75 gr. havregryn
75 gr. kokosmel
100 gr. Sunsweet svesker, som du hakker fint
100 gr. Smør eller koldpresset kokosolie
1 spiseskefuld gylden sirup
½ teskefuld vaniljeekstrakt
1 teskefuld natron
2 spiseskefulde kogt, varmt vand

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 180 C og forbered to bageplader med bagepapir. Mel, sukker, havregryn og kokosmel hældes i en stor skål – Tilsæt de finthakkede svesker her. Smør, sirup og vaniljeekstrakt varmes på en lille pande eller i en lille gryde og røres forsigtigt sammen til smørret er flydende.
I en lille skål mikses natron og det kogte, varme vand sammen til natron er opløst. Derefter mikses det sammen med smørblandingen i gryden. Rør gerne til blandingen skummer en anelse op. Fjern blandingen fra den svage varme og miks med de tørre ingredienser i den store skål. Rør grundigt sammen.
Med en spiseske formes småkager der sættes på bagepapiret med ca. 2,5 cm. mellemrum, så småkagerne kan hæve i ovnen. Småkagerne bages i 6-8 minutter indtil de er sprøde og gyldne. Efterfølgende skal de have lov at køle på bagepladen i ca. 5 minutter, inden de flyttes over til en bagerist eller lignende. Opbevares i en lufttæt krukke i op til en uge.

I Sunsweets opskriftsunivers, som du finder i linket her, kan du gå på opdagelse i mange flere opskrifter.