Børnemuseet på Frederiksberg byder på et væld af sjove og kreative sommeraktiviteter for børn. Her får du en række af dem, som du kan lade dig inspirere af her i sommerferien.

Børnemuseet på Frederiksberg er altid garant for sjove oplevelser for hele familien. Og her i sommerferien er der mange aktiviteter, som finder sted i museets hyggelige rammer på Frederiksberg. Alle med passionerede instruktører.

De enkelte kurser kræver deltagergebyr, som du kan læse mere om på Børnemuseets hjemmeside. Tilmelding foregår på hej@boernemuseet.dk.

Bagedyst for børn: Sjov konkurrence med masser af kreativ kagebagning

Er du til sjov konkurrence i hyggelige rammer, og kan du lide at være kreativ i et køkken? Så tilmeld dig i uge 30, hvor du kan deltage i en sjov og kreativ bagedyst på Børnemuseet. Deltagerne får udleveret nogle opskrifter, som de skal vælge imellem og derefter kan fortolke inden for de givne rammer. Som afslutning vil der hver dag blive kåret en første-, anden- og tredjeplads ud fra udseende og smag. Herefter får deltagerne deres kreationer med hjem. Børnemuseets bagedyst-vinder vil fredag blive kåret ud fra ugens resultater og fredagens præsentation.

Det foregår hver dag i uge 30.

En dag i Harry Potters Magiske Univers

Lær magi og prøv kræfter med Hogwarts forskellige fag til en dag i Harry Potters verden. Det vil være en dag fyldt med magi, hvor gamle elever fra verdens bedste troldmandsskole Hogwarts vil lære de nye elever op i den magiske verden. Du kommer blandt andet til at lave tryllestave, magisk eliksir, og prøve kræfter med nogle af Hogwarts forskellige fag.

Det sker både i uge 31 og 32 som endagsworkshops.

Graffitikunst-camp: Lær at forme graffitibogstaver, lave seje skygger og farvespil

Børnemuseets to dygtige graffitikunstnere står klar til at lære børnene at forme bogstaver, lægge skygger og lave fede farvespil på Børnemuseets graffiti-camp, der forløber over to dage. De flotte originale værker får børnene selvfølgelig med hjem. Børnene får serveret en lækker brunch i pausen, inkluderet i deltagergebyret.

Det sker fredag og lørdag i uge 32.

Krea-camp: Fordyb dig i sjove kreative projekter fem dage i træk

Børnemuseet gentager sidste års succes med krea-dage. Over fem dage vil Børnemuseet fordybe sig i en kreativ opgave hver dag, som børnene selvfølgelig får med hjem sidst på dagen. I uge 29 får børnene for eksempel mulighed for at male deres egen T-shirt, lave glimmeruro, decoupagevase og meget andet.

Det sker hver dag i både uge 29 og 31.

Smykkeworkshops: Design din egen halskæde, hårbøjle og flotte spænder

Gå ikke glip af Børnemuseets smykkeworkshop, hvor børnene vil hygge sig med at designe smykker med fimoler, lave deres egne hårspænder og hårbøjle. Børnene får de ting, de laver, med sig hjem.

Det sker alle hverdage i uge 29 og 32 kl. 14.30-16.30.