Solen skinner. Sommeren er her. Og igen i år fester hele byen til årets FRBDAGE i weekenden den 8.-10. juni. Både foreninger, forretningsdrivende, kulturinstitutioner og kunstnere flytter i tre dage ud i byens rum og byder velkommen til et væld af aktiviteter og oplevelser. Her får du det fulde program.

Sommervin og fællesspisning midt på H.C. Ørsteds Vej. Silent Disco på Allégade. Eller byvandring i Frederiksbergs historiske haver.

Årets FRBDAGE byder på stort set alle tænkelige og ikke tænkelige oplevelser i byen. Og i år sætter FRBDAGE byen i bevægelse.

Frederiksberg er nemlig en del af idrætsvisionen Bevæg dig for livet, som går ud på at få endnu flere danskere til at bevæge sig og opleve glæden ved motion. Derfor byder FRBDAGE på mange gode oplevelser med bevægelse i forskellige former og genrer.

Når pulsen skal ned igen, er der både hygge og underholdning til fællesspisninger
og teateraktiviteter rundt om i byen.

Lørdag sørger Frederiksberg Erhverv og hele byens forretningsliv for den gode stemning på handelsstrøgene med musik og underholdning fra de mange scener, der er opstillet. Og til familiedagen søndag er Lindevangsparken igen propfuld af liv og bevægelse, hvor du kan bygge din egen forhindringsbane, deltage i familiemotionsløbet, få tjekket din cykel, tage en sejltur i soppebassinet eller shoppe løs i de mange børneloppestande.

Her i programmet har vi samlet aktiviteterne, så du kan lade dig inspirere
og planlægge dine FRBDAGE:

Solbjerg Plads og Rådhuspladsen:

NABOMØBLER PÅ SOLBJERG PLADS OG RÅDHUSPLADSEN
Fredag 8. – søndag 10. juni

Under FRBDAGE kickstartes et nyt og anderledes byrumsprojekt på Solbjerg Plads og Frederiksberg Rådhusplads kaldet ’NaboMøbler’. De to pladser bliver under festdagene udstyret med liggestole og plantekummer, der tilsammen vil aktivere og teste de to byrum på en ny, inddragende og involverende måde. For at gøre liggestolene nærværende
og personlige er der trykt citater fra lokale borgere, der fortæller, hvad de holder mest af på Frederiksberg – deraf navnet NaboMøbler.

SOLBJERG PLADS
Fredag 8. – søndag 10. juni

De 32 unikke lydbrønde på Solbjerg Plads skaber en zone for fordybelse i hjertet af Frederiksberg. NaboMøblerne og lyden gør pladsen til én stor scene og giver en helt særlig oplevelse. Biblioteket Frederiksberg dykker sammen med musikforeningen START! Frederiksberg ned i lydens univers og tager favntag med musikken. Med lydbrøndene som det musikalske anker tager vi på en rejse, hvor der er plads til forundring, fordybelse og fællesskab. For første gang nogensinde bliver Solbjerg Plads indrettet med indbydende midlertidige byrumsmøbler, hvor alle kan slå sig ned og lytte til loungemusik, der bølger over pladsen fredag, lørdag og søndag, når der ikke er særoplevelser.

FREDAG
Kl. 15 Lounge i lydbrøndene
Kl. 16 Tanker & Bobler: Lyd i offentlige rum med lydforsker Jacob Kreutzfeldt
Kl. 17 Lounge i lydbrøndene
Kl. 17.30 Pladen fra A-Å: Fra idé til pladeudgivelse
Kl. 18.30 Lounge i lydbrøndene
Kl. 19.30 Live music-making: Skab Frederiksbergs elektroniske lydværk
Kl. 20 Lounge i lydbrøndene
Kl. 20 Afgang for Friday Night Skate FRBDAGE-special
Kl. 20.30 Live music-making: Skab Frederiksbergs elektroniske lydværk
Kl. 21 Lounge i lydbrøndene
Kl. 22 Tak for i dag!

LØRDAG OG SØNDAG
Kl. 10-20
Lounge i lydbrøndene

RÅDHUSPLADSEN
Fredag 8. juni kl. 15 – 20 og lørdag 9. juni kl. 10 – 15

På Rådhuspladsen kan du købe drinks og årstidens råvarer, eller du kan tage en ”slapper” i NaboMøblerne og lytte til livemusik.

FLINTHOLMOMRÅDET

KU.BEs BYHAVE
Fredag 8. juni kl. 13.30 – 17.30

Vær med til Sjov Med Tov og Den Gode Kamp, når DGI Go-Plays legeinstruktører sætter legesyge aktiviteter i gang for alle, der har lyst til at være med. Frederiksberg Sport Stacking Klub sætter gang i din hurtighed og udfordrer din koordineringsevne. En dag med sjov i KU.BEs fantastiske Byhave. Aldersgruppe: Alle med lyst til at lege.

FRBDAGE PÅ KULTURAKSEN OG INDVIELSE AF GRØNDALEN
Lørdag 9. juni kl. 13 – 22

START!FRB, KU.BE og Water & Wellness Flintholm skaber en hyggelig dag med koncerter, grillhygge og urbane sportsgrene på tværs af de fælles udendørsarealer. Medbring tæppe, familie og venner når vi indvier Grøndalen officielt. Se opvisninger i bl.a. skate og parkour og prøv selv kræfter med gadesport. DJ’s og bands fra den absolut øverste hylde underholder. Ved Water & Wellness Flintholm vil der være ballonmand, softice, slushice, vandballonleg og tegnebord til de små.

OFFICIEL ÅBNING AF GRØNDALEN KL. 13
Vi kan med glæde igen byde velkommen til Grøndalen efter, at parken er blevet fornyet. Borgmester Jørgen Glenthøj og formand for By- og Miljøudvalget Jan E. Jørgensen samt formand for Kultur- og Fritidsudvalget Simon Aggesen siger et par ord, hvorefter der vil være snoreklip, skateopvisning og forfriskninger til de fremmødte.

OPLEV BLANDT ANDET
Kl. 10 Aquapunkt-workshop
Kl. 11 Ballonmand, Maskotten Luffe, tegnebord og slush ice, rundvisning i Water & Wellness Flintholm
Kl. 13 Officiel indvielse af Grøndalen med taler og bobler
Kl. 13.45 Skateopvisning v/ Batiste Co og livemusik
Kl. 14-19 Graffiti & street-art workshop
Kl. 14-20 Grill & langborde v/ Cafe Glad
Kl. 15-22 START!FRB-koncerter m. Trine Therkelsen, PIL, Rosa, Jonas F. Mencke, Athina, Kathrine Mai, Frida Jacobi
Kl. 14.15-15 Skate-workshop i skatebowlen for øvede
Kl. 14.15-17 Skate-workshop for begyndere
Kl. 15 Rundvisninger i Water & Wellness Flintholm
Kl. 16 Aquapunkt-workshop
Kl. 17.30-19.30 Parkourshow og -workshop v/ Street x

NORDENS PLADS

Lørdag 9. juni kl. 10 – 14
Leg på tværs af alder. Vi skater, spiller bold, udstanser fine postkort, nørkler omkring bordet, tegner kalligrafi, lærer om bier og bygger en bænk. Og måske leger vi med ord på et forfatterværksted. Kom forbi Nordens Plads og leg med os!

FRB SVØMMEHAL OG AKSEL MØLLERS HAVE

FREDERIKSBERG SVØMMEHAL
LØRDAG

Kl. 10-15 Svøm langt, vand-cross, vandgymnastik
Kl. 19-21 Vand-disco
ENTRÉ

FREDERIKSBERG SVØMMEHAL
SØNDAG

Kl. 10-15 Svøm langt, vand-cross, vandgymnastik
Kl. 16-18.30 Familiekurbad
ENTRÉ

FITNESS WORLD I AKSEL MØLLERS HAVE
LØRDAG OG SØNDAG

Kl. 10-10.30 Zumba
Kl. 10.30-11 Stram op
Kl. 11-11.30 Yoga
Kl. 11.30-12 Zumba
Kl. 12-12.30 Stram op
Kl. 12.30-13 Yoga
FRI ENTRÉ

FREDERIKSBERG CENTRET

Lørdag 9. juni kl. 13 og kl. 14
Søndag 10. juni kl. 13 og kl. 14

Interaktiv børnekoncert med Monique. Er du vild med at synge, danse og lave fagter til nogle af de mest kendte og elskede danske børnesange? Så kom til børnekoncert med sangerinden Monique og mød hendes 4 bedste tøjdyrsvenner. Monique er vild med at synge og laver masser af sjov og ballade. Desuden deler vi begge dage balloner ud til alle søde børn og barnlige sjæle – lørdag kl. 11-17 og søndag kl. 12-17.

OK-KLUBBEN/DEN GULE VILLA

Lørdag 9. juni
Kl. 13-14.30 Opera Frederiksberg inviterer til open air-koncert med Guido Paevatalu, Camilla Illeborg og Leif Greibe.
Kl. 14.30 OK-Klubben inviterer alle til asfaltbal med Zofia Hedvards jazztrio.
Kl. 16.30 Asfaltballet fortsætter med Crooneren ”Skipper”.
Kl. 16 Borgmesteren overrækker FRB Ildsjælepris – indstiftet af Frederiksberg Rotary Klub.
Kl. 16.15 Fernisering – OK-Klubben i Den Gule Villa indvies som Frederiksberg nye udstillingssted.

GADEAKTIVITETER

H.C. ØRSTEDS VEJ
Lørdag 9. juni kl. 8.30 – 16
NIELS EBBESENS VEJ
Lørdag 9. juni kl. 13 – 20

Som traditionen foreskriver, bliver H.C. Ørsteds Vej igen i år omdannet til et inferno af underholdning, lege, oplysning og højt humør. Gaden, der bliver lukket af mellem Rosenørns Allé og Danasvej, kommer til at emme af familiehygge, sød musik fra scenen og imødekommende butikker.

Langs gaden finder du alt fra små workshops, madboder, rodeotyr, loppeboder, foreninger og meget mere. Programmet starter allerede kl. 8.30, hvor der serveres morgenbrød til de første besøgende.

Læg også vej forbi Niels Ebbesens Vej, hvor du ligeledes finder god underholdning i form af imponerende isskulpturer, lækker musik, udendørs mad og vin fra Alsace.

High Lights:
Live musik fra stor scene midt på vejen, gratis morgenmad til de første fra kl. 8.30, rodeotyr, blomsterworkshop, madboder, linedance, snobrødsbagning, lokalt loppemarked, speed stacking, yoga og meget, meget mere!

PETER BANGS VEJ
Lørdag 9. juni kl. 10 – 16
For andet år i træk lukkes Peter Bangs Vej for gennemkørende trafik mellem Dalgas Boulevard og Sønderjyllands Allé og giver plads til en masse sjove og underholdende aktiviteter. Butikkerne rykker boder ud på gaden fyldt med design, inventar, mad og drikke. Musikforeningen START!FRB præsenterer et spændende musikprogram som leveres af nye kunstnere foran Lindevangskirken. De mindste kan bruge kræfter i hoppeborgen, deltage i sjove sportsaktiviteter eller konkurrere i et sæbekasseløb af hjemmebyggede biler.

High Lights:
Musikfestivalen FRB!NU af START!FRB, udendørs boder fra butikker i gaden, stor hoppeborg, flagallé, popcorn, uhyggelige fortællinger i bunkeren, lokalt loppemarked, sæbekasseløb, street-tennis, Taoistisk Tai Chi og meget mere!

FRB!NU – LYDEN AF FREDERIKSBERG
Fredag 8. juni kl. 16 – 22
Lørdag 9. juni kl. 10 – 22
FRB!NU er START!FRBs hyldest til musikken fra Frederiksberg. På Peter Bangs Vej kan man derfor under FRBDAGE opleve en bred vifte af lækker musik, leveret af START!FRBs egne musikalske medlemmer. Der vil under FRBDAGE være noget for enhver smag, og der er garanteret fantastisk stemning og lækre toner til hele Frederiksberg

VÆRNEDAMSVEJ
Lørdag 9. juni kl. 10 – 22
Smagen af Paris folder sig som sædvanligt ud på Værnedamsvej under de tilbagevendende FRBDAGE. Her bliver underholdningen blandet med de mange boder langs vejen, hvor du vil kunne finde alt fra mad og vin til design og kunst. En stor scene midt på vejen giver plads til masser af god musik hele dagen igennem. Her vil det både være muligt at høre
gode gamle klassikere, som alle kan synge med på og den nye musik, som er på vej til at blive hits i radioen.

High Lights:
Livemusik fra centralt placeret scene, Mystiske Mister Mox kommer og tryller, masser
af boder med mad og vin, den lokale gadeauktion og ikke mindst god stemning!

THURØVEJ
Lørdag 9. juni kl. 10 – 15
Vejfest med loppemarked

BARTOF CAFÉ
Fredag 8. juni kl. 21
Rytme Rouletten
lørdag 9. juni kl. 20
Jazzabrasil – afskedskoncert og liveoptagelse

HENRIK STEFFENS VEJ
Lørdag 9. juni kl. 10 – 22
Den hyggelige passage mellem Gammel Kongevej og Grundtvigsvej danner denne dag ramme om en skøn dag og aften med god mad, vin og underholdning. Gaden, der både indeholder en vinbar og vinbutik byder på vinoplevelser i særklasse, mens musik spiller fra en scene sat op til lejligheden. Derudover vil det være muligt at teste sine fodboldevner ved et stort oppusteligt fodboldmål midt på vejen. Flere af Gammel Kongevejs butikker deltager også i festlighederne med gode tilbud og unikke oplevelser.

High Lights:
Udendørsservering af mad og vin, stort fodboldmål med fartmåler, livemusik fra scene, lokale butikker viser produkter frem.

GODTHÅBSVEJ
Lørdag 9. juni kl. 10 – 17
Butikker på Godthåbsvej trækker i festtøjet og inviterer til åbent hus under dette års FRBDAGE. Flere butikker rykker ud på fortovet og byder besøgende velkommen med gode tilbud, aktiviteter, smagsprøver og underholdning. Det vil endda være muligt at høre livemusik fra enkelte butikker. Så læg endelig din vej forbi Godthåbsvej i år, hvor der er gode muligheder for at blive forkælet og få en på opleveren.

High Lights:
Livemusik, fernisering, gode tilbud, smagsprøver, konkurrencer i blomsterbinding mv.

ALLÉGADE

JORDEMODER TIL TIDEN
Fredag 8. juni kl. 10 & 11.30, lørdag og søndag kl. 13 & 15
Frederiksbergfortællinger ved Kiosken i Lorrys Have. Vi glæder os til at præsentere to jordemødre, der har taget imod ALLE børn, der nogensinde er blevet født på Frederiksberg.
Lorrys Have, Allégade 7-9. Fri entré.

FÆLLESSPISNING I LORRYS HAVE
Fredag 8. juni fra kl. 18
Medbring din egen madkurv eller køb lækre økologiske gourmethotdogs. Grillen er varm fra kl. 18.
Lorrys Have, Allégade 7-9. Fri entré.

KÆRLIGHEDSHISTORIER
Fredag 8. juni kl. 15
Gæstespil fra Den Danske Scenekunstskole.
Riddersalen, Allégade 7-9. Entré.

LIFE IS GOOD – GADETEATERFORESTILLING
Fredag 8. juni kl. 17
Lorrys Have foran Riddersalen, Allégade 7-9. Fri entré.

SILENT DISCO
Fredag 8. juni kl. 19.30 – 21.30
Den mobile Silent Disco i Lorrys Have. Kom og bevæg dig for livet. Foran Revymuseet og Riddersalen, Allégade 7-9. Fri entré.

EDITH PIAF – KÆRLIGHED, MORFIN OG MIRAKLER
Fredag 8. juni kl. 21 og lørdag 9. juni kl. 13 & 16
Gæstespil fra Thurø Musikteater
Riddersalen, Allégade 7-9. Entré.

FÆLLESDANS
Lørdag 9. juni kl. 17 – 18
Vi spiller op til dans i haven foran Revymuseet. Med livemusik i populærgenren kan alle få sig en svingom under åben himmel.
Haven foran Revymuseet, Allégade 5. Fri entré.

MENNESKEBIBLIOTEKET
Lørdag 9. juni kl. 11 – 15
Menneskebiblioteket er mennesker, der udlånes til personlige samtaler.
Lorrys Have

BYVANDRINGER
Søndag 10. juni kl. 11 & 14
Revymuseets inspektør, Rikke Rottensten, går i spidsen for byvandringer gennem Frederiksbergs teater- og revyhistorie. Varighed ca. 30 min. (kl. 11-11.30) og 11/2 time (kl. 14-15.30)
Mødested: Revymuseet, Allégade 5

FREDERIKSBERG MUSEERNE

CISTERNERNE:
JEPPE HEIN, IN IS THE ONLY WAY OUT
Fredag – søndag 8. – 10. juni kl. 11 – 18
Årets udstilling i Cisternerne er med den internationalt anerkendte kunstner Jeppe Hein (DK), der inviterer publikum med på en ydre og indre rejse i Cisternernes labyrintiske søjlegange. Man må først forcere mørket for at nå lyset, slår Hein fast med udstillingstitlen IN IS THE ONLY WAY OUT på sin hidtil største udstilling i Hovedstaden.
Sted: Søndermarken. Entré.

MØSTINGS HUS:
NANNA RIIS ANDERSEN, FILLINGS
Fredag – søndag kl. 11 – 16
Med udgangspunkt i kroppens hulrum, passager og kanaler har Nanna Riis Andersen skabt de tegninger og skulpturer, der i denne periode udfylder Møstings Hus’ udstillingslokaler.
Sted: Andebakkesti 5. Fri entré.

STORM P. MUSEET:
MUSER OG MATRONER
Fredag – søndag kl. 10 – 16
Humor og erotik hos Storm P. viser værker fra kunstnerens meget store produktion af tegninger og malerier, som tematiserer forholdet kønnene imellem. Perspektivet i udstillingen er først og fremmest humoristisk, men kontrasteres også af udvalgte eksempler på den mere alvorlige side af humoristens kunst.
Sted: Frederiksberg Runddel. Entré.

BAKKEHUSET:
TIL BORDS HOS KAMMA RAHBEK OG H.C. ANDERSEN
Fredag – søndag 8. – 10. juni kl. 11 – 17
Hvis du kunne rejse tilbage i tiden med nogle af Danmarks kendte profiler fra 1800-tallet – hvem ville du så vælge at sætte dig til bords med? Kamma Rahbek, H.C. Andersen eller Friederike Brun?
Sted: Rahbeks Allé 23. Entré.

FREDERIKSBERG HOSPITAL NU OG I FREMTIDEN

Fredag 8. juni kl. 15 – 18
Når Frederiksberg Hospital lukker i 2023 får Frederiksberg en enestående mulighed for at skabe et helt nyt bykvarter med nye byfunktioner. De mange bevaringsværdige bygninger og træer, der repræsenterer både fortiden og fremtiden, bliver centrale elementer i omdannelsen af hospitalsgrunden. Frederiksberg Kommune vil gerne invitere til at tage de
første skridt på vejen mod en fælles vision for den fremtidige udvikling. Kom til idéworkshop og lær området at kende med temavandringer.
Kl. 15 Åben idéworkshop
Kl. 16 Temavandringer om historie, arkitektur og haveanlæg
Kl. 15-18 Musik og lidt til ganen
Sted: Frederiksberg Hospital, Stockflethsvej 2.