Chokoladekage er noget af det bedste, der findes. Og her får du en Rocky Road-udgave af en opskrift på en lækker chokoladekage.

Chokolade i lange baner. Vi er vilde med en lækker chokoladekage her på redaktionen. For nylig blev vi forelskede i denne Rocky Road-chokoladekage, som Odense Marcipan har udviklet. Og du skal på ingen måde snydes for den lækre kage. Derfor får du her opskriften, så du selv kan lave en lækker chokoladekage derhjemme.

Kagen er relativt hurtig at lave. Og så er den oven i købet også let at bage. God fornøjelse.

LÆS OGSÅ: Sådan bager du verdens bedste rugbrød

Rocky Road lækker chokoladekage

Ingredienser:
125 g saltet smør
200 g ODENSE Mørk Chokolade 55%
75 g Original ODENSE Marcipan
3 æg
200 g sukker
100 g hvedemel
100 g ODENSE Chokoladeknapper, Mørk
ODENSE Guldstøv
40 g mini skumfiduser
60 g grofthakkede mandler

Fremgangsmåde:

Smelt smørret i en gryde ved svag varme. Tag gryden af varmen, og smelt hakket chokolade i det varme smør.
Riv marcipanen, kom den i chokoladesmørret, og bland til en ensartet masse.
Pisk æg og sukker til en luftig og skummende æggesnaps, som derefter hældes op i chokoladesmørret og vendes stille og roligt sammen.
Til sidst vendes melet i chokolademassen, og dejen kommes i en smurt bradepande (ca. 18×25 cm). Bag (varmluft) ved 175° C i ca. 25 min.
Lad kagen køle, og skær den ud i mindre stykker efter eget ønske.
Pynt fint med grofthakkede mandler, skumfiduser, chokolade- knapper vendt i støv samt evt. lidt chokoladesauce.

Tip

Hvis du har svært ved at finde små skumfiduser, kan du bare købe en pose store og i stedet klippe dem ud i små stykker.

Kagen opbevares bedst i en lufttæt beholder i et køligt rum.

Opskriften er udarbejdet af Odense Marcipan. Og hungrer du efter flere lækre kageopskrifter, så kan du gå på opdagelse i deres opskriftsunivers via linket her.