Denne lækre opskrift på guacamole er udviklet af Mikkel Kold. Souschef på Boule Bar og tidligere guacamole-boss på mexicanske Roberta i København. Her får du hans hemmelige trick til en perfekt og syrlig guacamole.

Vi er pjattede med denne opskrift på guacamole, som er hurtig at lave.

Vidste du:
Avokado er også en kilde til mineralerne kalium, kobber og mangan. Mineralerne styrker især dit blod, din hud og dit immunforsvar, og så smager den også bare vildt godt.

Guacamole

Ingredienser:
3 stk. modne avokado
1 stk. økologisk lime
1 stk. forårsløg
1 tsk. salt
Lidt peber
1 tsk. chilipaste eller chilipulver
Koriander

Fremgangsmåde:
Del avokadoerne, og tag stenene ud af dem.
Skær avokadokødet ud i tern i skallen, og læg derefter kødet over i en skål.
Rul limen, og pres saften over avokadostykkerne.
Tilsæt salt, peber og chili. Rør rundt med et piskeris eller gaffel afhængigt af, hvor chunky en
guacamole du gerne vil have.
Snit forårsløg og koriander fint, og bland ned i guacamolen.

Tip:
For at få stenen lettest ud uden at stå og hakke med en kniv, så pres let på begge sider af avokadoen med den ene hånd.

Hemmeligheden er den økologiske lime, der udover at sørge for, din guacamole forbliver grøn, også giver en perfekt syre til guacamolen.

Læs også: Opskrift: Sund jordbærsmoothie med avokado