Denne lækre opskrift på lækre rugbrødsburgere er udviklet af Fuldkornspartnerskabet udviklet i et samarbejde mellem Hjerteforeningen og Nordea-fonden til projekt ”Børnebørnenes Madværksted”. Den er perfekt som et lidt sundere alternativ i den kommende søde juletid.

Rugbrødsburgere med mango. De er både friske og lette at lave. Og så er de perfekte, hvis børnene enten skal lave mad eller være med i køkkenet.

Opskriften lever ikke op til fuldkornslogoet, men er en mulighed for at få mere fuldkorn ind i hverdagen.

Rugbrødsburgere med mango

Ingredienser:
4 personer
3 stk. tomater
1 stk. rødløg
1 stk. salathoved, fx frillice- eller hjertesalat
1 stk. mango
1 stk. avocado
500 gram hakket oksekød max 10 %
1 spsk. olivenolie
Salt Peber
8 stykker rugbrød
1½ dl mangochutney

Fremgangsmåde:
Skær tomater og løg i skiver. Skyl og slyng salaten. Snit den groft. Skær skrællen af mangoen. Skær frugtkødet fra stenen og skær det i skiver. Fjern skræl og sten fra avocadoen og skær den i skiver.

Form 4 store flade bøffer af oksekødet og hak dem med kniven på begge sider. Varm olien op og brun bøfferne på begge sider. Krydr med salt og peber.

Rist rugbrødet og smør lidt mangochutney på rugbrødet. Byg sandwichen op med salat i bunden, derefter bøf, tomat, mango, avocado og løg. Læg en skive rugbrød på toppen.