Denne skønne opskrift på lækre falafler med ølandshvedekerner er udviklet af Fuldkornspartnerskabet. De er perfekte som et lækkert og sundt alternativ til både hverdag og fest. Og så er de faktisk også overraskende lette at lave.

Falafler behøver ikke bare være falafler, som du sikkert kender dem med kikærter. Denne opskrift på falafler med ølandshvedekerner er et helt nyt take, og vi er vilde med opskriften. Og så er den desuden så sund, at den lever op til fuldkornslogoet. God fornøjelse i køkkenet.

Falafler med ølandshvedekerner

Ingredienser:
4 personer
300 g (ukogt vægt) hele ølandshvedekerner udblødt i koldt vand natten over (Bliver til ca. 500 g udblødte kerner)
2 stk æg
50 g parmesan
2 håndfulde basilikum
2 stk løg
3 fed hvidløg
100 g hvidkål
100 g fuldkornslogomærket hvedemel
3 g salt
40 g olie til stegning

Fremgangsmåde:
Hak løg, hvidkål og basilikum fint.

Skær parmesan i små tern og pres de 3 fed hvidløg.

Kør alle ingredienser i en foodprocesser i 4-5 minutter, indtil det er blevet til en lind dej.

Varm en pande op til middel varme og tilsæt lidt olie af gangen.

Form falaflerne som frikadeller og steg dem i 3-5 minutter på hver side.

Server for eksempel med en salat. Velbekomme.