Denne lækre opskrift kommer fra Fuldkornspartnerskabet og er en perfekt mulighed for at få lidt ekstra fuldkorn ind i en travl hverdag. De krydrede wraps er nemlig både sunde og lette at lave.

Når hverdagen bliver travl og stresset, kan det være svært at få tid til alting. Men denne skønne og sunde opskrift på krydrede fuldkornswraps med bønnefyld gør det hele lidt lettere. Og lidt sundere.

Velbekomme.

Fuldkornswraps med krydret bønnefyld

Ingredienser
4 personer
4 fuldkornswraps
Bønnefyld
200 g tørrede bønner (fx sortøje bønner eller hvide bønner) 1 fed hvidløg saft fra en ½ citron ½ tsk. groft salt ¼ tsk. spidskommen 1 tsk. paprika ½ dl vand 1 spsk. koldpresset rapsolie
Grøntsagsfyld
1/2 agurk 2 gulerødder 1 peberfrugt 1 hjertesalat et par håndfulde spæde spinatblade 1 håndfuld soltørrede tomater

Fremgangsmåde
Bønnerne tilberedes efter anvisning på posen. Herefter afkøles de og blendes med de resterende ingredienser. Smag til med krydderier, citron og hvidløg efter smag.

Grøntsagerne vaskes og skæres i lange tynde strimler, hvorefter de fordeles i wrappene ovenpå bønnefyldet. De soltørrede tomater skæres i mindre stykker og fordeles ligeledes i wrappene. Rul wrappene – de er lige til at tage med i madpakken!

Tip
Brug de grøntsager du har eller bedst kan lide til wrappene. Bønnefyldet er også lækkert som pålæg i en fuldkornssandwich