Denne lækre opskrift på en lidt sundere æblestang kommer fra Fuldkornspartnerskabet og er lavet med fuldkornsmel. Perfekt som et alternativ til det klassiske kagebord.

Kage er fantastisk lækkert. Men det er også proppet med kalorier. Og selvom denne kage ikke kan betegnes som sund, så er den alligevel lavet med fuldkorn, der gør den lidt sundere at give sig i kast med.

Æblestang med kanel og fuldkorn

Ingredienser:
1 æblestang
2 dl mælk
12,5 g gær
1 spsk. rapsolie
1/4 dl yoghurt
½ spsk. sukker
1 knsp. salt 50 g havregryn
150 g grahamsmel
150 g hvedemel

Fyld:
4 æbler
1 dl vand
1 vaniljestang
1 tsk. kanel
2 spsk. rosiner

Fremgangsmåde:
Skær æblerne i tern, og put dem i en gryde sammen med kanel, rosiner, vand og korn fra vaniljestang samt vaniljestangen. Lad fyldet koge til æblerne er godt møre i ca. 20 minutter. Lad fyldet køle helt af, og pil vaniljestangen op.

Opløs gæren i mælken. Tilsæt olie, yoghurt, salt, sukker, havregryn og grahamsmel, og rør godt rundt. Tilsæt til sidst hvedemelet lidt af gangen, til du har en smidig dej, og ælt så dejen på et meldrysset bord. Rul dejen ud i en rektangel, så størrelsen passer på tværs af bagepladen. Smør fyldet på midten af dejen. Skær strimler, 2-3 cm, bredde, fra fyldet og ud til kanten. Tag skiftevis en strimmel fra hver side og læg ind over fyldet. Pensl stangen og bag den ved 200 grader i ca. 30 minutter. Spis den gerne lun evt. med en klat cremefraiche til

Tip
For ekstra crunch, drys da med hakkede nødder eller tilsæt dem i fyldet.