En gratis koncert med Emmelie De Forest. Sang i Cisternerne. Og fællessang med Adrian Lloyd Hughes. Frederiksberg bliver fyldt med glad fællessang og musik, når Spil Dansk rammer byen fra den 29. oktober til den 4. november. Her er det fulde program.

Fest, fællessang og fremtidssikring af dansk musik. Det er mantraet bag Spil Dansk, som udover en række koncerter og fælles musik-arrangementer i hele landet også byder på dansk musik hele ugen på DR’s radiokanaler.

”Spil Dansk er kendt som en af de helt store musikbegivenheder i Danmark, og det er en enestående mulighed for at skabe spændende lokale arrangementer” siger borgmester Jørgen Glenthøj.

Og der bliver vitterligt en masse spændende arrangementer. På Frederiksberg bliver der for første gang nogensinde en Walk’a’Song, som bliver en musikalsk rejse gennem Frederiksberg, hvor man kombinerer en hyggelig gåtur med et dyk ned i den danske sangskat.

”Jeg glæder mig helt vildt. Vi har i år iført Frederiksberg fællessang-førertrøjen, og arrangementerne rammer bredt, både når det gælder alder og genrer,” siger direktør for Spil Dansk, Ricco Victor.

Her er hele det åbne program for Spil Dansk på Frederiksberg:

Mandag den 29. oktober:
Sang i Cisternerne med vokalensemblet GLAS. Det sker fra klokken 20 til 20.45, og det er helt gratis at deltage.

Tirsdag den 30. oktober:
Syngesalon med Helle Granum og Mads Solvang på Metronomen. Det sker mellem klokken 19 og 21, og det koster 65 kroner i entré.

Sang i Cisternerne med sangere fra DR VokalEnsemblet. Det sker fra klokken 20 til 20.45, og det er helt gratis at deltage.

Onsdag den 31. oktober:
Fællessang og foredrag med Adrian Lloyd Hughes på Alhambra. Det sker klokken 18.30. Adrian har valgt 10 danske sange, som han fortæller om, og som vi skal synge som fællessang. Sangene kredser alle om revyer, humor og satire fra danske scener. Arrangementet starter med en kort samtale mellem Ricco Victor (fra Spil Dansk) og Adrian Lloyd Hughes. Fællessangen akkompagneres af pianist Nicolai Majland. Det er gratis at deltage.

Sang i Cisternerne med Københavns Domkirkes Kantori. Det sker fra klokken 20 til 20.45, og det er helt gratis at deltage.

Torsdag den 1. november:
Fællessang og foredrag med Georg Metz og Mads Granum på Bakkehuset. Det sker mellem klokken 18.30 og 19.30, og der er gratis entré.

Sang i Cisternerne med sangere fra Det Kongelige Operakor. Det sker fra klokken 20 til 20.45, og det er helt gratis at deltage.

Fredag den 2. november:
Sang i Cisternerne med DR KoncertKoret. Det sker fra klokken 20 til 20.45, og det er helt gratis at deltage.

Lørdag den 3. november:
Gratis Walk’a’Song-arrangement med DR Underholdningsorkesteret mellem klokken 10 og 13. Det hele begynder foran Frederiksberg Rådhus. Derfra kan man selv gå til 17 sangstoppesteder, hvor musikere fra Underholdningsorkestret samt  sangere fra koret Vocalicious synger gennem hele arrangementer. De 17 steder er: Bakkehuset, Møstings Hus, Alhambra, Storm P Museet, Cisternerne, Betty Nansen Teatret, Aveny-T, Frederiksberg Chokolade, Skt. Thomas Kirke, Frederiksberg Slotsgård, Musikmuseet, Café Intime, Frederiksberg Bibliotek, Falkoner Biograf, Frb. Svømmehal og Café Bartof. Du melder dig til via linket her.

Hit med sangskriveren med Anja Kickbusch på Frederiksberg Bibliotek. Det sker mellem klokken 13 og 14, og det er også gratis at deltage.

Sang i Cisternerne med sangere fra ARS NOVA Copenhagen. Det sker fra klokken 20 til 20.45, og det er helt gratis at deltage.

Gratis koncert og fællessang med Emmelie De Forest. Det sker på KU.BE mellem klokken 18 og 19.

Søndag den 4. november:
Sang i Cisternerne med Det Kongelige Operakors assistenter. Det sker fra klokken 20 til 20.45, og det er helt gratis at deltage.