Fællesskab, fordybelse, underholdning, musik, fest og mad er omdrejningspunktet for FRB DAGE 2019, der finder sted hele weekenden på Frederiksberg. Her får du det et overblik over programmet for FRB DAGE 2019.

FRB DAGE 2019 står for døren, og byens kultur-, forenings-, og handelsliv har igen samlet et stort og varieret program, hvor de gode oplevelser står i kø. Tag familien, venner eller din nabo under armen og oplev Frederiksberg sammen.

”FRB DAGE 2019 samler byen om en masse hyggelige arrangementer og aktiviteter, hvor nøgleordene er forår, fællesskab og Frederiksberg. Jeg glæder mig til at komme rundt i byen og mærke stemningen – og jeg håber, at rigtig mange har lyst til at være med”, siger borgmester Simon Aggesen (C).

Det glæder formanden for Frederiksberg Erhverv sig også til.

”Det særlige ved FRB DAGE er den fælles Frederiksberg oplevelse, hvor vi får lejlighed til at opleve værdien af lokale butikker. Byens butikker har et motto, som lyder “Lokale butikker – sammen skaber vi byen. Det er netop, hvad vi oplever ved dagene. Ved FRB DAGE bliver værdien af fællesskabet med lokale butikker synlig – her giver vi byens borgere den ekstra oplevelse, som de ikke kan få ved at handle på internettet – nemlig livet tilbage til byen.”

Og liv, det bliver der masser af. Både fredag, lørdag og søndag er der aktiviteter i hele byen.

Fredag den 10. maj:

FRB EATS: Wine & Dine med DJ – på Henrik Steffens Vej
Mellem 18.30 og 21.30 er der langbordsmiddag på Henrik Steffens Vej, hvor vi fejrer, at arbejdet på Skolen på Grundtvigsvej er blevet færdig. Menuen består af græske specialiteter fra det græske landkøkken fra Nosto. Cork Vinbar og VinVeto serverer matchende vine til. Middagen foregår i et stemningsfyldt festtelt sat op til lejligheden og DJ Martin underholder med hyggelig lounge-musik. Kuvertpris: 495 kr. pr. kuvert inkl. drikkevarer. Køb billetter hos VinVeto eller Cork Vinbar.

Frederiksberg spiser sammen på Allégade
Fredag under FRB DAGE står i fællesspisningens tegn. Kom selv, eller saml familie og venner til en festlig langbordsmiddag i Lorrys have. Vi varmer appetiten op med leg og gøgl i haven hos Alhambra, hvor Cirkus Panik lærer de fremmødte at jonglere, køre på ét hjulet cykel og andre cirkuskunstner. Middagen indtages i Lorrys have, og her er man velkommen til selv at medbringe en madkurv eller bruge den opsatte grill. Men man kan også købe en lækker 3-retters-menu fra Birkemosegårds køkken, der bygger bro mellem land og by. Menuen består af: Lun forårssalat – Grillet gris med vinterens sidste knuste kartofler, pesto og ramsløgssmør – Rabarberkage med kamillecreme. Middag og workshop er arrangeret af Riddersalen og Alhambra. Programmet er: Kl. 15.30-17.30 Leg og gøgl med Cirkus Panik i Alhambras have, Allégade 5 (gratis, alle aldre) Kl. 17.30 Langbordsmiddag i teltet i Lorrys have foran Riddersalen, Allégade 7-9

Lørdag den 11. maj:

FRB DAGE: Gadefest på HC Ørsteds Vej
Underholdning, mad og glæde smelter sammen til en højere enhed, når butikker på HC Ørsteds Vej inviterer til FRB DAGE mellem kl. 8.30 og 15.00. Langs gaden (fra Danasvej til Rosenørns Allé) finder du alt fra små workshops, madboder, rodeotyr, loppeboder, foreninger og meget mere.

Program på gaden:

– Gratis morgenmad til de første morgenfriske, v. Det Franske Conditori – kl. 8.30
– Live-musikken begynder – kl. 9.00
– Linedance på gaden – ca. kl. 11 og kl. 12
– Bag snobrød over åben ild, v. FDF F.8 Søkreds – fra kl. 9.00
– Rid på en rodeotyr, v. Slagter Lars
– Prøv en oppustelig squashbane, v. SQUASHLIFE.DK
– Blomsterudstilling v. Vilh. Hansens eftf.
– Stort loppemarked, v. lokale beboere – fra kl. 8.30
– Speed-stacking, v. Fssk Sport Stacking
– Udendørs grill-servering, v. Fisk & Færdigt og Slagter Lars
– Fadøl v. Tap 21 Craft Beer
– Prøvekør en el-cykel, v. Cykel-X-Perten/NFC Cykler
– Udstilling af Frisør Peter Aagaard
– Fadøl v. Bodega 48
– Udendørssalg v. VIROU og Ørsted vin

FRB DAGE: Gadehygge på Godthåbsvej
Butikker på Godthåbsvej trækker i festtøjet og inviterer til åbent hus under dette års FRB DAGE. Flere butikker rykker ud på fortovet og byder besøgende velkommen med gode tilbud, aktiviteter, smagsprøver og underholdning. Det vil tilmed være muligt at høre live musik i enkelte butikker. Så læg endelig din vej forbi Godthåbsvej i år, hvor der er gode muligheder for at blive forkælet og få en på opleveren hele dagen. Oplev bl.a. Vores Marked, der går på gaden og laver franske crepes, som kan købes med et glas fransk cider, Klassisk Tegneskole, som inviterer til Garagesalg og Blaabjerg & Madsen, der uddeler smagsprøver på lækre slowjuices.

FRB DAGE: Gadefest på Peter Bangs Vej
For tredje år i træk lukkes den store Peter Bangs Vej under FRB DAGE (fra Dalgas Boulevard til Sønderjyllands Allé). Butikker rykker ud på gaden med boder fyldt med design, inventar, mad og drikke mens en hoppeborg bliver sat op midt på vejen. Ligeledes vil en del af vejen blive omdannet til et sports-mekka, hvor alle kan blive udfordret i sjove lege og aktiviteter. Oplev bl.a:

Butikker og foreninger:
– Smagsprøver fra Osteforretningen Peter Bangsvej 73 – 75
– Popcorn hos Guld og Grønne Skove
– Smagsprøver og tilbud hos Kokkens Vinhus
– KøbenhavnerSnuden og hundemassør ved RigtigHundemad Frederiksberg
– Udendørsservering ved Homemate og Sha Sha Shawarma
– Udendørs marked hos Kop & Kande – Peter Bangs Vej og Voss blomster
– Udendørsservering og grill v. Domdal Bodega
– Fortællinger fra hvalfiskens bug og Kaffe v. Lindevangskirken
– Boblberg.dk – en borger til borger portal
– Gamle lege og snobrød mm. v. FDF F6-Flintholm og Flintholm Kirke
– Udstilling af el-biler, Green Mobility

Sport og aktiviteter:
– Loppemarked på Peter Bangs Vej og gårdhaven v. Hattesens Allé
– Hoppeborg for de mindste midt på vejen
– Pannabane og Floorball v. FA2000 (street-fodbold)
– Street-tennis
– (Basketball v. Falcon Basketball Klub)
– MeMover stepcykel og bod v. KuhreFysio – Fysioterapi & Sportsklinik
– Opvisning v. Parasport Frederiksberg
– Fægtning v. Frederiksberg Slots Fægteklub
– Tai Chi v. Taoistisk Tai Chi Forening Danmark
– Teakwon-do v. København ITF Taekwon-Do Klub
– (Sminkebod v. Sminkepigerne)

Musik:
– 2 x musikstationer v. Kop & Kande og Domdal Bodega
– Tribal Dance (ved de to musikstationer)
– Balkan musik v. BiH Forening Sevdah (ved de to musikstationer)

FRB DAGE: Gadefest på Henrik Steffens Vej
Den hyggelige passage mellem Gammel Kongevej og Grundtvigsvej danner denne dag ramme om en skøn dag og aften med god mad, vin og underholdning. Gaden, der både indeholder CORK Vinbar og VinVeto Vinhandel byder på vinoplevelser i særklasse mens musik spiller fra en scene sat op til lejligheden. Derudover vil det være muligt at teste sine fodboldevner ved et stort oppusteligt fodboldmål midt på vejen.

Danske Bank Gammel Kongevej stiller op med:
– Speedcage (oppustelig fodboldmål)
– 2 konkurrencer (til voksne og børn)
– Pondus kommer forbi, så man kan få taget billeder
– Et fodboldsbord
– Slik og balloner

FRB DAGE: Gadefest på Værnedamsvej
Smagen af Paris folder sig som sædvanlig ud på Værnedamsvej under de tilbagevendende FRB DAGE. Her bliver underholdningen blandet med de mange boder langs vejen, hvor du vil kunne finde alt fra mad og vin til design og kunst. En stor scene midt på vejen giver plads til masser af god musik hele dagen igennem. Her finder du både gode klassikere og den nye musik, som er på vej til radioen. Aktiviteterne begynder kl. 10.00 og fortsætter frem til kl. 22.00.

Program på scenen:
kl. 10.00: DJ – hygge og stemning
kl. 12.00: Klovnen Knud
kl. 12.45: Mystiske Mister Mox
kl. 13.30: Kristoffer Munck
kl. 14.30: Auktion v. Peter Reichhardt
kl. 16.00: Razzmatazz
kl. 17.00: Camille Jones
kl. 18.00: Jonas Menke
kl. 19.00: Rosa Skotte
kl. 20.00: DJ – hygge og stemning

Oplev det grønne Frederiksberg
Mellem kl. 11-13 kan du komme med rundt til dedikerede virksomheder fra GoGreen Danmark-netværket, der fortæller om deres grønne visioner og arbejdet med at skabe et bæredygtigt samfund. På to timer guides du rundt i byen på en rickshaw fra Green Events med en guide, der binder turen sammen med grønne facts og gode historier.

Tur 1: På denne tur besøger vi kreative Givrum og Loppeshoppen, der tænker medmenneskelighed og redesign ind i deres butik og værksted. Vi lægger også vejen forbi nytænkende Fælleskassen, der åbner bæredygtighedsbegrebet op med grønne investeringer, og hos Vølve røres økologiske cremer sammen med håndkraft i sæbeværkstedet. Turen krydres med økologi fra nyåbnede Konsjös og hos Textur inviterer mor og datter indenfor i syværksted, hvor tekstiler trylles om til bæredygtig mode.

Tur 2: Bæredygtighed er både for store og små. På denne tur giver Aniel os indblik i mulighederne for at leve bæredygtigt som familie, og hos RePlay hyldes retro-legetøj med indvielsen af butikkens ‘nye’ vintage bamsekran. Hos Salvation Army Redesign upcycles gammelt tøj til trendy mode, og i Det Økologiske Inspirationshus formidles spændende viden om natur og kultur. Vi skal også et smut forbi søerne, hvor Pauseriet byder op til solskin og afslapning med deres hyggelige økologiske hjørne-café.

Book din billet via linket her

Søndag den 12. maj:

Familiedag i Lindevangsparken
Tag familien med til en dag fuld af oplevelser. Der er bevægelsesaktiviteter, miniworkshops med film, cirkus, billedkunst, musik, teater. Ud over aktiviteterne er der musik på scenen, børneloppemarked og boder, hvor man kan købe mad og drikke. 31 aktører er med til at gøre dagen til en super oplevelse for alle. Der er fri entré til arrangementet. Store Cykeldag er fra kl. 10-13 Familiedagen er kl. 11-15 og FRB-RUNS er fra 13-14.30.

FRB Walks: Guidede gåture på Frederiksberg
Her kan du få et samlet overblik over de forskellige gåture, der er at finde rundt i byen søndag d. 12. maj. Gåturene hedder FRB WALKS og det er guidede gåture, som giver dig mulighed for at opleve Frederiksberg på nye måder, dykke ned i et specifikt fagområde samt få anekdoter og sjove historier om turens særlige emne. Her kan du se de forskelluige WALKS:

• Arkitektur og historie på Frederiksberg Hospital v. Uffe Schulz kl. 13.00
• Besøg den nye metrosation ved Aksel Møllers Have v Metroselskabet, åbent hus kl. 10-13
• Byvandring omkring Mariendal Kirke v. Jens-Albert Degerbøl kl. 13
• Kirkegården fortæller teater historie v. Rikke Rottensten kl. 15
• Teaterbyen Frederiksberg v. Rikke Rottensten fra Alhambra kl. 11
• Træernes dialog på Allégade v. Karsten Klintø kl.11
• Klimatilpasning på Frederiksberg v. Frederiksberg Forsyning kl. 11