Mange er slet ikke klar over, at de kan komme helt af med deres græsallergi. En allergi er nemlig en reaktion i hjernen, man kan fjerne helt. Sådan lyder det fra Allergikompagniet.

Nys, snot og øjne, der løber i vand. Sådan har flere hundrede tusinde danskere det i øjeblikket.

De lider nemlig af høfebersymptomer fra de mange græspollen, der fra begyndelsen af juni og det næste stykke tid er på sit højeste.

Men i stedet for at gå på apoteket og købe dyre piller i håndkøb, der af og til får symptomerne til at gå væk, så kan man faktisk komme sin græsallergi helt til livs.

”Græsallergi er en overfølsomhedsreaktion i immunforsvaret på pollen udskilt fra græs. Selve den allergiske reaktion er hjernens og kroppens advarselssystem. Det er der ikke nogen logisk grund til, når det drejer sig om harmløse ting, og det kan behandles væk”, fortæller Torben Frank Andersen.

Han er indehaver af Allergikompagniet og tidligere seniorforsker ved Københavns Universitet (PhD i biologi).

”Med en kinesiologisk tilgang til allergibehandling, kan man ved at bruge muskler som sladrehank finde kilden til, at ens hjerne overreagerer. Og når man har fundet den, så kan man fjerne den stress, som er forbundet med allergien. For når hjernen ikke længere sender et budskab til kroppen om, at et stof er forbundet med fare, så opstår den allergiske reaktion heller ikke længere”, fortæller han.

På den måde kan man altså komme helt af med sin allergi og nyde sommeren. En af dem, der har prøvet det, er Louise Pihl, der arbejder i Danske Bank.

“Jeg har haft græs- og birkeallergi i cirka 15 år med en næse der løber, øjne der klør og løber i vand. Efter tre behandlinger har jeg ikke haft flere symptomer. Jeg har ikke taget nogen form for allergimedicin siden”, fortæller hun.

Fakta:
Siden 2004 har AllergiKompagniet hjulpet mere end 14.000 allergikere med at blive symptomfri.

Der skal typisk tre-seks behandlinger af græsallergi til, før man er helt symptomfri. Der er nemlig mere end 100 græsarter i Danmark, og de er i blomst på forskellige tidspunkter over hele sommeren.