Weekenden på Frederiksberg byder igen på et væld af aktiviteter og gratis events. Vi glæder os allerede.

Weeekenden er fyldt med en række gode arrangementer og events på Frederiksberg. weFRB.dk giver dig her til nogle af dem. Din guide til din weekend på Frederiksberg.

Fredag den 14. juni

Skål: Gratis sommervinsmagning hos MENY
I dag mellem 14 og 19 kan du mæske dig i en stor sommersmagning af sommerens bedste vine, fra kølige bobler til gode rødvine til grillen. Det sker hos MENY på Borups Alle.

Lørdag den 15. juni

Grand opening af Det Kinesiske Tehus i Frederiksberg Have
Klokken 11 genåbner Det Kinesiske Tehus i Frederiksberg Have efter at have være lukket for offentligheden i tre år. Det sker i projektsamarbejde mellem Simply Cooking A/S, Hans Knudsen Instituttet (HKI) og Slots- Og Kulturstyrelsen. Tehuset kommer til at fungere som springbræt til arbejdsmarkedet for HKI’s borgere. Formålet er job og motivation, og indsatsen vil være hurtig opkvalificering til at komme videre i et ordinært job inden for køkken/cafe eller kantineområdet. På selve åbningsdagen, som er åben for alle interesserede, vil der være mulighed for køb af te i forskellige varianter, samt matcha kage i bedste kinesiske stil. Der vil desuden være underholdning i form af et kinesisk orkester. Tehuset tager kun imod Dankort og Mobilepay.

Lækkert til ganen og kold rosé: STUDIO 130 åbner på Gammel Kongevej
I dag bliver Gammel Kongevej en smykkebutik rigere, når STUDIO 130 i nummer 130 inviterer til grand opening. Butikkerne kommer til at fokusere på bæredygtig materialeanvendelse i produktionen af smykkerne. Og i dag fra 12-19 kan du kigge indenfor, hvor der er 10 procent på alle varer, gratis til ganen og lidt lækker rosé.

Gør et kup: Loppemarked bag Frederiksberg Rådhus
Fra klokken 9 kan du gøre en god handel, når sommerens loppetorv rammer parkeringspladsen bag Frederiksberg Rådhus. Her er der både nips, retroting, antikviteter og tøj.

Snurrende madglæde og sommerhygge: Sommerfest i Meyers Deli
Flæk en ærtefalafel, få fingrene i snurredejen og kom i sommerhumør, når Meyers Deli i dag fra klokken 12 inviterer til sommerfest og minimarked.

  • Kl. 12:00-16:00: Minimarked med besøg fra Ventegodtgård, Meyers Bageri, People Like us og Kødbyens Is
  • Kl. 13:00-13:30: Kanelsnurreworkshop for børn – først til mølle!
  • Kl. 14:00-14:30: Kanelsnurreworkshop for børn – først til mølle!
  • Kl. 15:00-16:00: Surt Show med Andreas Harder – bliv klogere på shrubs og eddike
  • Kl. 16:00-18:00: Sjusser og musik på terrassen med DJ Rikke Bronx
  • Kl. 18:00-20:00: Langbordsmiddag (kræver billet), Menu til langbordsmiddag – serveres ’family style’ til deling:

Gratis for alle: Åben brandstation på Frederiksberg
I dag klokken 10 kan du tage hele familien med og besøge Frederiksberg Brandstation, hvor der vil være forskellige aktiviteter.

Søndag den 16. juni:

Gratis koncert: Copenhagen Phil spiller i Bakkehusets gårdhave
Mozart, Nielsen og sommerstemning i Frederiksbergs hyggeligste gårdhave. Klokken 13 kan du ganske gratis opleve musikere fra Copenhagen Phil – hele Frederiksbergs symfoniorkester – ved en koncert i Bakkehusets smukke, stemningsfulde have.

Salsa-søndag i Kedelhallen
Kedelhallen byder igen op til masser af dans med salsasøndag fra klokken 19 til 23.30 med forskellige salsatimer. Det er både for begyndere og garvede. Indgang koster 50 kroner.