Omkring fire ud af ti danskere tror, at overvægt, kost og alkohol kun har en lille betydning for risikoen for at udvikle kræft. Men faktisk er de tre livstilsfaktorer skyld i næsten hver femte kræfttilfælde. Det er overraskende nyt for tv-værten Lene Beier, der sammen med Kræftens Bekæmpelse går til kamp mod de dårlige vaner.

Diabetes, skrumpelever, hjerte-kar-sygdomme – listen af sygdomme, der kædes sammen med alkohol, kost og overvægt er lang, men det er de færreste af os, der tænker på kræft, når vi hører om de tre.

Faktisk tror 40 procent af de adspurgte i en ny undersøgelse fra Kantar Gallup, at overvægt har en lille eller ingen indflydelse på risikoen for at udvikle kræft. Når det kommer til alkohol, er 36 pct. uvidende om påvirkningen, og 37 pct. tror ikke, at kost spiller den store rolle.

”De fleste danskere er efterhånden godt klar over, at ryger du, er der stor risiko for, at du udvikler kræft på et tidspunkt. Men faktisk er alkohol, overvægt og forkert kost tilsammen skyld i næsten ligeså mange kræfttilfælde, som rygning er. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at danskerne kender risikoen og får hjælp til, hvordan de kan nedsætte risikoen for at udvikle kræft”, siger projektchef Gitte Laub Hansen fra Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelse har de seneste 20-30 år foretaget befolkningsundersøgelser af tusindvis af menneskers livsstil. Sammenholdt med internationale forskningsresultater, har de identificeret en række risikofaktorer for, hvad der kan give kræft. Forskningen har vist, at ca. 19 pct. af kræfttilfældene kan spores tilbage til en livsstil med overvægt, alkohol og dårlig kost med bl.a. for lidt fuldkorn og for meget forarbejdet kød. Det betyder helt konkret, at ca. 7050 årlige kræfttilfælde, forårsaget af kost, alkohol og overvægt, potentielt kan forebygges, hvis danskerne rydder op i deres dårlige vaner.

”Risikoen for kræft kan i mange tilfælde nedsættes ved at lave små, men gode ændringer i hverdagen. I Danmark anbefales vi at spise 75 gram fuldkorn hver dag. Det svarer f.eks. til en portion havregryn og 1-2 skiver rugbrød. Tilmed er det sådan, at jo mere man spiser, jo bedre er det”, forklarer Gitte Laub Hansen.

Det er relativt små ændringer, der skal til for at nedsætte risikoen hos den enkelte. Det drejer sig blandt andet om at spise mere fuldkorn, frugt og grøntsager, undgå forarbejdet kød, undgå sol og solarium, begrænse sit alkoholindtag og sørge for at motionere en halv time hver dag. Og så skal vi stoppe med at ryge, da rygning stadig er den risikofaktor, som er skyld i flest kræfttilfælde.

Kræftens Bekæmpelse vil med et nyt initiativ forsøge at motivere og hjælpe danskerne med at få sundere vaner, så risikoen for at udvikle kræft kan nedbringes. 10-kampen er en e-mail-udfordring, der skal give inspiration og hjælp til at få de gode vaner implementeret i hverdagen.

”Vi ved godt, hvor svært det kan være at få has på de dårlige vaner. Derfor forsøger vi nu at give deltagerne et kærligt skub, så de kan komme godt i gang med, hvad der forhåbentlig bliver et sundere liv, hvor risikoen for at udvikle kræft er reduceret. Det kræver kun en mindre indsats at leve sundere og potentielt længere”, siger Gitte Laub Hansen.

10-kampen løber gennem 10 uger i marts og april, hvor deltagerne blandt andet vil modtage en ugentlig mail med en ny konkret udfordring samt inspiration, tips og tricks. Initiativet har til formål at vise en simpel vej til nye og sunde vaner samt udbrede viden om, hvor lidt der skal til for at nedsætte risikoen for kræft.

I spidsen for kampen står tv-værten Lene Beier, der selv er overrasket over underundersøgelsen. Og hun glæder sig til at være med, for hendes liv er også fyldt med dårlige vaner.

”For mig er det overraskende, at vi kan forebygge så mange tilfælde af kræft ved blot at se lidt på vores hverdag og dårlige vaner, som vi jo alle sammen har. Jeg elsker for eksempel chips og rødvin, og så må jeg også indrømme, at der nogle gange går lidt for meget hygge i den herhjemme og lidt for lidt sundhed. Jeg er med, fordi jeg gerne vil være med til at sætte fokus på, at vi rent faktisk kan forebygge de her de her tilfælde af kræft”, siger Lene Beier.

Kræftens Bekæmpelse har i forbindelse med kampagnen udviklet 10 gode og forebyggende råd. Dem får du lige her:

Hold øje med vægten: Det sundeste er, at have en BMI mellem 18,5 og 25 uden for meget fedt på maven. Men det vigtigste er, at du undgår at tage på – også selvom din BMI er over 25. Overvægt er kræftfremkaldende, fordi det øger mængden af insulin og kønshormoner i blodet og giver en kronisk tilstand af let betændelse i kroppen. Undgå at tage på ved at vænne dig til at spise og drikke lidt mindre af alting. Selv 10 % mindre vil gøre en forskel i det lange løb.

Spis mere fuldkorn: Fuldkorn påvirker tarmfloraen, er godt for fordøjelsen og holder maven i gang. Det indeholder desuden vitaminer, mineraler og andre stoffer, der er vigtigt for at kunne forbygge sygdomme som kræft. Gå efter fuldkornsmærket når du køber brød. Anbefalingen er 75 gram om dagen og svarer f.eks. til en portion havregryn og en skive rugbrød.

Undgå forarbejdet kød: Forarbejdet kød er kød, der er røget, saltet og/eller tørret – altså mange former for pålæg og pølser. Forskningen peger entydigt på, at forarbejdet kød øger risikoen for kræft i tyk- og endetarm. Anbefalingen er helt at undgå forarbejdet kød, men det gavner også at spise mindre af det.

Spis mere frugt og grønt: Frugt og grønt indeholder en lang række vitaminer og mineraler, og så mætter de, og tager pladsen for usunde fødevarer. Fødevarestyrelsen anbefaler 600 gr. om dagen. Det svarer til tre stykker frugt og 300 g grønsager. Halvdelen skal være de grove som kål og rodfrugter.

Dyrk motion hver dag:
Det anbefales, at man er fysisk aktiv min. ½ time om dagen. For børn er det 1 time. Fysisk aktivitet kan både være at cykle til og fra arbejde, en frisk tur i skoven, at tage trappen, gøre rent eller lege med sine børn. Motion forebygger kræft fordi det er med til at holde vægten normal eller bevare et eventuelt vægttab. Ved at holde vægten normal og stabil, undgår du at få for store mængder insulin og kønshormoner i blodet, som kan give en kronisk tilstand af let betændelse i kroppen. Og det er denne kroniske betændelse, der er kræftfremkaldende.

Sørg for at røre dig i arbejdstiden: Det sundeste er, at du bevæger dig så meget som muligt. Men det er lige så vigtigt, at du sidder ned så lidt som muligt. Hvis du har et stillesiddende arbejde, skal du rejse dig mindst en gang hver halve time, gå lidt og strække ud.

Tag cyklen på de korte ture: Hyppige cykelture kan hjælpe dig til at holde vægten. Hvis du cykler en halv time i roligt tempo, forbrænder du 125-150 kcal. Det svarer til et glas rødvin eller et lille stykke kage. Desuden lever cyklister 4-5 år længere end personer, der ikke cykler.

Begræns dit alkoholindtag: Kvinder bør ikke drikke mere end 7 genstande om ugen, og mænd bør ikke drikke mere end 14 genstande om ugen. Alkohol er kræftfremkaldende, og risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol, der indtages. Undersøgelser viser, at selv et mindre forbrug kan øge risikoen for kræft. Alkohol øger risikoen for kræft i de organer, der kommer direkte i kontakt med alkoholen – det vil sige fra mund til endetarm. Derudover øger alkohol også risikoen for brystkræft.

Stop med at ryge: Rygning øger risikoen for mere end 15 forskellige kræftformer. Faktisk dør hver anden ryger af sin rygning. Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Helbredsgevinsterne kommer hurtigt, når man bliver røgfri. Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at man bruger en kombination af rådgivning og rygestopmedicin, når man vil stoppe. Der er masser af hjælp at hente på apoteker, hos kommunens rygestoprådgivere eller ved den gratis telefonrådgivning Stoplinien (tlf. 80 31 31 31). Der er også gratis hjælp at hente på appen ’e-kvit’.

Tjek din hud: Modermærkekræft og hudkræft kan helbredes, hvis det opdages i tide. Derfor er det vigtigt at holde øje med din hud. Se hvordan du tjekker din hud på www.tjekdinhud.dk. Uv-stråling fra sol og solarier er årsag til langt størstedelen af tilfælde af kræft i huden. Derfor er det vigtigt at holde sig i skyggen, bruge solhat og solcreme, når uv-indekset er 3 eller derover. Risikoen for at udvikle kræft i huden er både betinget af hvor mange solskoldninger man får, men også den samlede mængde uv-stråling, man udsættes for gennem livet. Det er særlig vigtigt at beskytte børn mod solen. Jo tidligere barnet udsættes for megen uv-stråling og solskoldninger, desto større risiko har barnet for at udvikle kræft i huden senere i livet.