Efter kæmpesuccesen med SKAM som teaterstykke, opfører Aveny-T nu den svære toer. Teaterdirektør Jon Stephensen mener dog at have fundet opskriften på teater for unge, så der vil blive fyldt til SKAM2.

Hvordan laver man teater for unge? Man giver dem noget, de kan spejle sig i. Det er de færreste, der ifølge teaterdirektør Jon Stephensen har succes med det, men det er hele essensen af Aveny-T – og efter sidste års bragende succes med opsætningen af SKAM, kommer nu SKAM2:

Den svære to’er, der skal bæres af kærlighedshistorien mellem Noora og William og af den erfaring, Aveny-T har gjort sig om teater for unge.

“Jeg tror, vi igen får en masse publikum i salen, fordi de unge kan genkende sig selv på scenen, og fordi de kan mærke, at det er ægte unge, der står på scenen og ikke nogen, der spiller unge. Det tror jeg næsten er større end SKAM,” siger Jon Stephensen til weFRB.

Han tog sidste år en beslutning om, at Aveny-T skulle være teater for unge, om unge og af unge. Det betød blandt andet, at han hyrede nogle skuespillere, der ikke var uddannede, men som til gengæld havde den alder, de skulle spille.

“Da vi lavede SKAM, blev det så stort, at man slet ikke opdagede, at vi tog nogle helt unge mennesker, der aldrig havde stået på en scene før, og seks-syv uger efter var de nogle af de bedste skuespillere, man kunne have i det her land. Det gik ikke op for nogen, at vi havde taget sådan en chance,” fortæller Jon Stephensen og uddyber:

“Normalt, når man laver ungdomsforestillinger, så er det uddannede skuespillere på 30 år, der spiller 17-årige, men her er det 17-årige, der spiller 17-årige og er til stede og kan mærke hjertet hamre, fordi det er så tæt på deres eget liv.”

noora william skam2 aveny-t seng kys teater for unge fanny
SKAM2 handler om Noora, der bliver forelsket i 3.g’eren William. Foto: Pernille Kaalund

Teaterets voksenmanipulation har svigtet de unge

Jon Stephensen mener, at den vedkommende historie, SKAM fortæller, er det allerbedste teater for unge lige nu. Historien, måden, den bliver fortalt på, og dem, der fortæller den, er i hans optik opskriften på succes – og billetterne er da også allerede ved at blive udsolgt.

I serien er skuespillerne også unge, men selv om det virker helt oplagt, er det ganske unormalt i teaterbranchen.

“Når det gælder teater har man altid lavet sådan noget cheesy og irriterende noget, hvor skuespillerne prøver at spille 10 år yngre, mens de rent faktisk er et sted i livet, hvor de tænker andelslejlighed, første barn og pensionsopsparing, og de kan slet ikke huske, hvordan det er at kysse førte gang, brække sig op ad venindens ben og alt det, der er forbundet med at være ung og vær til stede i det nu. Det kan vores skuespillere, fordi de er der,” forklarer Jon Stephensen.

Læs også: Nye gavlmalerier hylder Storm P.: Her er de næste tre værker på Frederiksberg

“Den fornemmelse kan de unge mærke fuldstændig som en sporhund, og de står af på at blive voksenmanipulerede. Det bliver de ikke her, og derfor tror jeg, de kommer igen.”

Voksenmanipulationen, Jon Stephensen taler om, undgås også ved, at de unge skuespillere fortæller en historie, der vækker genklang i målgruppen. Den vedrører temaer om kærlighed, venskab, seksualitet og kultur, som både skuespillerne og publikum selv møder lige nu.

“SKAM er så forbandet god en historie. Den handler om dem, deres liv og udfordringer, og det er noget, de har savnet i den grad: At teater taler til dem – og ikke taler ned eller siger, at det er dem, der er noget galt med, hvis de ikke kan forstå for eksempel Hamlet. Så er det teateret, der er noget galt med.”

Det har altså ikke været de unge, der har svigtet teateret, det er teateret, der har svigtet de unge.

Det er Aveny-T i fuld gang med at lave om på.

SKAM2 Aveny-T, teater for unge
Foto: Aveny-T

“Jeg kan mærke, at de unge intuitivt kan mærke, at det her teater lige pludselig nu vil dem noget, for jeg kan se, der kommer unge mennesker med manuskripter og henvender sig på den ene eller anden måde. De er begyndt at se Aveny-T som et kraftcenter for ungt teater, og det er superfedt.”

Det er en fordel, at de unge kender historien så godt

Aveny-T er det eneste teater i verden, der har rettighederne til at opføre den norske hitserie, og det forpligter. Især efter at stykket, der bygger på den første sæson, blev så stor en succes.

Teateret har dog fået helt fri hænder til at tolke sæsonerne, som de vil, så der bliver klippet og klistret i de manuskripter, der er blevet tilsendt af SKAMs skaber, Julie Andem. Faktisk har Julie Andem slet ikke set, hvad Aveny-T har gjort med historien om Noora og William i SKAM2. Det ser hun først, når stykket har premiere.

Læs også: Copenhagen World Music Festival på Frederiksberg: Her er det fulde program

“90 procent af dem, der sidder i salen, de kender SKAM. Det vil sige, at vi som teater kan gøre det på vores måde. For de kender historien og replikkerne. For eksempel ‘Mennesker behøver mennesker’ eller ‘mennesker trænger mennesker’, som de siger på norsk,” forklarer Jon Stephensen, der også fremhæver, at de ikke ændrer i replikkerne, men blot har kortet sæsonen ned til ét teaterstykke: SKAM2.

“Det er en kæmpe fordel. Hvis de unge ser Hamlet, er det maks 10 procent, der kender historien. Så er de fremmedgjorte overfor stoffet – og så kommer hele teaterhalløjet oveni, og så står de helt af. Med SKAM, SKAM2 og til næste år SKAM3 kan vi vise dem, hvad teater er, uden at tabe dem, fordi de i forvejen kender historien så godt. Vi inddrager et ungt publikum på den måde, og mange kommer i teateret for første gang af egen vilje.”

Fanny Bornedal, noora, skam2, aveny-t
Fanny Bornedal spiller rollen som Noora. Foto: Pernille Kaalund

Læs også: Årets program er klar: Vild klassiker indleder sæsonen på Betty Nansen Teatret

SKAM2 har verdenspremiere fredag den 14. september i Aveny-T, og en af de forbedringer, teateret har indført efter erfaringerne med det første teaterstykke, er, at publikum nu sidder på alle fire sider af scenen, der er placeret midt i salen.

“På den måde opløser vi fornemmelsen af, at teater betyder, at man sidder og kigger op på noget. Her sidder man midt i det hele, og man bliver nærmest en del af forestillingen. Så vi er meget bevidste om, at vi har et ungt publikum, og at vi har et ansvar for, at de synes, det er fedt, det, vi laver,” slutter Jon Stephensen.